Få en flot hjemmeside, du selv kan redigere, selvom du ikke er IT nørd

Du skal bruge en hjemmeside, men du kan ikke selv sætte den op. Eller måske har du allerede en hjemmeside, men den er lige så tør at komme igennem som en riskiks.

Så kan jeg (muligvis) hjælpe dig. Om jeg er den rette for dig, må vi lige få afklaret med et spørgsmål:

Drømmer du om at få beskrevet det særlige ved din virksomhed i et klart, letforståeligt og mærkbart sprog på en flot hjemmeside? Og vil du have mulighed for selv at vedligeholde den?

Ja: Så vil jeg glæde mig til at høre fra dig - se et par priseksempler nedenfor.

Nej, den skal være tætpakket med kompliceret tekst, interaktiv og hente data fra 10 andre programmer: Så skal du have fat i en teknisk specialist - men lad os tage en snak om formidling:-)

Priseksempler

Hvilken slags hjemmeside drømmer du om?
På en skala fra digitalt visitkort til banebrydende interaktivt mesterværk.

Hvor meget indhold har du klar lige nu?
På en skala fra Øh, indhold? til Jeg var på fotoshoot i går og venter bare lige på Carsten Jensens sidste tekstredigeringer.

Hvad er din budgetramme?
På en skala fra Jeg havde håbet, du ville gøre det gratis til Prisen er underordnet, jeg skal bare have en god hjemmeside.

Lad mig høre fra dig